Category Archives: Begivenheder

DebatCafé om Darwin og Intelligent Design

Darwin og Intelligent Design – hvorfor ikke alle videnskabsmænd tror på Darwin

Darwinism-A-Face-of-Racism

Ons. den 23. april kl. 17.00 – 19.00

Sted: Ryesgade 30, 2200 København N tlf. 70220406.

Oplæg ved forfatteren Leif Asmark Jensen, som har skrevet bogen ‘Darwin og Intelligent Design – et nyt perspektiv’. Leif har flere gange holdt oplæg om emnet i fængslerne, hvor de indsatte har lyttet med stor interesse.

Vi kommer til at høre om, hvad intelligent design er, og hvordan den moderne videnskab har afsløret en biologi, der mere end nogensinde tidligere tyder på et intelligent design i og bag naturen.

Ud over en bred videnskabelig kritik af darwinismen kommer vi til at se på:

  • cellens utrolige verden
  • det fejlslagne forsøg på at finde livets kemiske oprindelse
  • fossilfundene, og hvad de fortæller
  • hvordan universet ser ud til at være tilpasset med henblik på liv
  • hvor længe der har levet mennesker på Jorden,
  • hvordan man kan skelne mellem intelligent design og naturlige årsager mm.

Ordstyrer: Waseem Hussain, civilingeniør, fængselsimam.

Der bliver brugt PowerPoint med mange spændende billeder og filmklip.

Tilmelding er ikke nødvendig!

Kristen-muslimsk konflikt og samarbejde på Zanzibar

DebatCafé

Dato: Onsdag den 5.marts kl. 17-19

StedKatalysator, Ryesgade 30, 2200 København N

Hvad sker der lige nu på Zanzibar? Der har de sidste par år været voksende spændinger og religiøse og politiske magtkampe på øen, hvor ca. 98 % af befolkningen er muslimer. Hvordan kan man bedst arbejde for at forbedre sameksistensen? også her i Danmark?

Oplægsholdere:

Sheikh Abdullah Talib, en af lederne for det muslimske samfund på Zanzibar og generalsekretær for Wakf & Trust Kommissionen. Er en af grundlæggerne af den fælles komite, bestående af religiøse ledere, der arbejder for konfliktløsning og fred.

Pastor Lusungu Mbilinyi, ungdomskoordinator i Zanzibar Interfaith Center og præst i den lutherske kirke. Har oprettet et kristen-muslimsk fodboldhold og drama-hold.

image0021

 

Daniel Nygaard Madsen, dialogmedarbejder i Danmission på Zanzibar, er daglig leder af Zanzibar Interfaith Center.

Desuden vil projektleder, dr.theol. Lissi Rasmussen kommentere oplæggene og relatere dem til situationen i Danmark.

Ordstyrer: cand.theol. Christa Lund Herum, projektansat

 

ArrangørIslamisk-Kristent Studiecenter

 

Alle er velkomne!

Infomøde for nye frivillige

Infomøde for nye frivillige mandag den 20. januar kl. 16.30-18.30 

Vi søger frivillige til vores nye center Katalysator i Ryesgade, som arbejder med unge i Københavns Fængsler.

Som frivillig i centret har du mulighed for at indgå i sociale aktiviteter med andre frivillige og tidligere indsatte.

Vi mangler først og fremmest frivillige mellem 20-35 år, der vil fungere som rollemodeller for målgruppen og er interesserede i at være med til at arrangere (eller blot deltage i) centrets aktiviteter så som f.eks. gruppesamtaler, debatarrangementer, foredrag , spil, sport, lektiehjælp og fællesspisning. Derudover er der også mulighed for at tage på ture eksempelvis i biografen, teatret, museum eller at dyrke løb/motion i fælledparken.

Katalysator er et rådgivnings- og netværkscenter, der drives af Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) og har til formål at katalysere en ny udvikling for unge, der ønsker at forlade de kriminelle miljøer. Disse kan komme i centret og få rådgivning og støtte til at komme i gang med uddannelse og arbejde og til at takle de udfordringer, der er forbundet med et liv efter løsladelse. Desuden kan de tidligere indsatte i Katalysator få nye venner og deltage i aktiviteter sammen med andre unge. De unge rekrutteres primært i fængslerne af imamer og præster og tilbydes her frivillige ressourcepersoner (en slags mentor), der kan følge dem gennem afsoning og videre ud af fængslet. De frivillige udvælges, opkvalificeres og superviseres af professionelle i centret.

Så har du lyst til at arbejde som frivillig i et projekt, der gør noget for at inddrage tidligere indsatte i nye fællesskaber, så meld dig som frivillig i Katalysator.

ÅBENT HUS I KATALYSATOR

1395861_10201905040520405_420021727_n

Der var op mod 100 gæster ved vores officielle åbningsreception den 13. november. Men der var alligevel mange, der ikke kunne komme, og mange som vi ikke kunne invitere i første omgang.
Derfor holder vi nu et åbent hus arrangement lørdag den 7. december fra kl. 15.00 til 17.00. Her har vi desuden mulighed for at invitere lokale beboere i området.
Projektleder dr. theol Lissi Rasmussen vil informere om centrets arbejde.
Desuden vil en af vores frivillige ressourcepersoner og en tidligere indsat fortælle om deres forløb som mentor og mentee.
Vi vil byde på en eftermiddags snack og lidt julehygge, ligesom der vil være mulighed for at møde vores frivillige og høre om hvorfor de vælger at være katalysatorer.

Åbning af Katalysator onsdag den 13.nov. 2013 kl.17-19

front

Islamisk-Kristent Studiecenter og Foreningen Vores Unge inviterer dig til reception i forbindelse med åbning af centret:

Katalysator – netværk & rådgivning for eksindsatte unge.

Tid: Onsdag den 13. nov. 2013 kl.17-19.

Sted: Ryesgade 30B, 2200 København N.