Metode

Københavns Kommune og Kriminalforsorgen gør i deres exit- og resocialiseringsprogrammer brug af professionelle mentorer i forbindelse med unges løsladelse, men henvender sig primært til unge under afsoning eller tilsyn op til 25 år. I forbindelse med de eksisterende exit-programmer er der undertiden også særlige betingelser (f.eks. ift. misbrug og psykiske problemer) og tidsbegrænsninger forbundet med de enkelte forløb.

Katalysator anvender frivillige ressourcepersoner. Derved ophæves det professionelle skel mellem mentor og den unge, og der gives i højere grad plads til den medmenneskelige og ligeværdige relation. Det nye ved Katalysator er således i forhold til de kommunale og statslige tiltag først og fremmest:

• at det primært bygger på lokal inkluderende borgerstøtte, hvor gensidig tillid og respekt kan opbygges.

• at det både arbejder individuelt og fællesskabsorienteret sammen med andre unge, så at nye netværk kan erhverves.

• at der anvendes frivillige ressourcepersoner, hvilket de fleste unge i målgruppen foretrækker, og at der ikke er nogen tidsbegrænsning for kontakten mellem ressourcepersonen og den unge. Katalysator/ressourcepersonen følger den unge i et langt forløb og kan derfor udgøre en konstans i hans liv. Når den unge f.eks. flytter fra et fængsel til et andet, skal han ikke begynde forfra og vise, hvem han er, men der er en ressourceperson der kender ham og stadig tror på ham.

• at kontakten tages allerede, mens de unge sidder i fængsel, hvilket betyder, at tillidsforholdet mellem præster/imamer/ressourcepersoner og de unge er etableret, når de forlader fængslet.

• at der arbejdes parallelt i og udenfor fængslet – gennem individuelle samtaler og samvær samt gennem gruppeaktiviteter og debatmøder.

• at det henvender sig til unge primært mellem 18 og 30 år, dvs. også 25+, og at hashmisbrug og psykiske problemstillinger ikke er en hindring for, at relationsforløb kan påbegyndes.

• at det primært tager udgangspunkt i varetægtssituationen, Københavns Fængsler, hvor de fleste i målgruppen starter deres fængselsophold, og halvdelen løslades direkte til gaden. Erfaringer viser, at det netop er i varetægtstiden, når de unge lige er kommet i fængsel, at de begynder at tænke over fremtiden og er påvirkelige af input udefra. Med Katalysator sættes der ind straks efter den indsatte har ytret ønske om at deltage i projektet. Med andre tiltag overlades den unge oftest til sig selv i flere måneder uden at vide, hvad der skal ske.

Det er desuden vores erfaring at frivillige, der selv har været en del af af de kriminelle miljøer, har et unikt udgangspunkt for at kunne støtte andre., der vil ud. De kender på nært hold de unges behov og har en fornemmelse af, hvilke støtteindsatser, der er brug for for at bryde den kriminelle livsbane og opbygge en ny tilværelse. Med deres egen personlige rejse og udvikling kan de vise de unge, at der findes bedre alternativer. Således kan de unge tidligt få tillid til den hjælp, Katalysator kan tilbyde, og til at det kan lykkes at komme videre.

Arbejdet med Katalysator er funderet på resultater af et to årigt forskningsprojekt om etnisk minoritetsunge (15-30 år) i Københavns Fængsler, foretaget af projektansøger, dr.theol. Lissi Rasmussen. Resultater af forskningen blev offentliggjort i juni 2010 i rapporten, Livshistorier og Kriminalitet.

Undersøgelsen bygger overvejende på empirisk materiale, som er indsamlet gennem næsten halvandet års tillidsbaseret arbejde (fra 1.november 2008 til 1.april 2010) i Københavns Fængsler (dvs. Vestre Fængsel og Blegdamsvejens Fængsel). Det er en ”indefra miljøet” analyse, hvor de unges egne livshistorier og vidnesbyrd er i centrum, som de er fremkommet i gentagne samtaler og samvær med dem over længere tid. Undersøgelsen bygger således på individuelle samtaler med mere end 150 indsatte samt på gennemgang af 600 handleplaner i Kriminalforsorgens Klientsystem. Dertil kommer interviews med en række ansatte, gruppesamtaler og observationer i løbet af perioden. Syv livshistorier, samlet på baggrund af båndede samtaler, som har fundet sted efter lang tids kendskab til de unge, spiller en central rolle i fremstillingen. Forskningsprojektet inkluderer desuden afprøvede modeller for relationsarbejde blandt de unge.

Denne forskning og vores hidtidige erfaringer i fængslerne viser med al tydelighed, at de unge ofte er præget af manglende voksenkontakt og oplevelser af nederlag og social eksklusion i deres opvækst. De har brug for at komme ud af klientrollen og indgå i trygge og anerkendende relationer med andre unge og modne voksne – relationer, der kan gøre de unge trygge nok til at ændre deres sociale færdigheder og optimere deres muligheder i samfundet.

Derfor kombinerer Katalysator en relations- og fællesskabsorienteret tilgang på den ene side og en beskæftigelses- og rådgivningsorienteret indfaldsvinkel på den anden, der begge sætter tryghed, ligeværdigt fællesskab og aktiv deltagelse i centrum.

Desuden er Katalysator inspireret af civilsamfundsbaserede tiltag i England og Sverige. Erfaringer herfra viser, at der bør inddrages lokale borgere (også etnisk minoritetsborgere) i arbejdet med resocialisering og inklusion af indsatte og eksindsatte etnisk minoritetsunge i samfundet. Katalysator har derfor borgerstøtte som fokus og satser på at fremme en udvikling hos disse unge i retning af positivt og aktivt medborgerskab. Desuden satses der på at rumme nogle af de mere hærdede kriminelle unge, som andre indsatser på området ikke kan fastholde.