Om Katalysator

Katalysator er drevet af Center for Sameksistens – Islamisk-Kristent Studiecenter (IKS) og har til formål at katalysere en ny udvikling for unge (primært med etnisk minoritetsbaggrund), herunder også banderelaterede, som ønsker at forlade kriminalitet, bandeliv og kriminelle og radikaliseringstruede miljøer. Det er IKS’ bestyrelse, der er ansvarlig for Katalysator.

Katalysator blev startet som projekt i sommeren 2010 og bestod primært af frivilligt mentorarbejde i Københavns Fængsler (Vestre Fængsel, Blegdamsvejens Arrest og Politigårdens Fængsel). Der blev indgået en formel samarbejdsaftale marts 2012 mellem fængselsinspektør Peter Vesterheden og biskop Peter Skov-Jakobsen. Ifølge aftalen skulle undertegnede som præst arbejde med etnisk minoritetsunge på grundlag af min forskningsrapport, Livshistorier og Kriminalitet (2010). Rapporten kan uploades her. Katalysator havde ingen lokaler til rådighed før indvielsen af Center Katalysator nov. 2013.

De unge indsatte blev kontaktet og matchet i fængslerne af undertegnede, som desuden (siden primo 2017) arbejdede med de unge i studiegrupper og individuelle samtaler. Mentorerne (også kaldt ressourcepersoner) havde til opgave at støtte og vejlede unge indsatte gennem de udfordringer, de står overfor i deres liv og hjælpe dem videre med deres liv. De fulgte de unge videre fra varetægt gennem afsoning i landets afsoningsfængsler.

Efter løsladelse kunne de unge komme i Center Katalysator, Ryesgade 30 og der fortsætte kontakten med deres ressourceperson, deltage i forskellige aktiviteter med andre unge og få rådgivning og hjælp til at komme i gang med uddannelse eller arbejde. Før nov. 2013 mødtes de eksindsatte med deres ressourceperson andre steder i byen, f.eks. på caféer.

Det lykkedes Katalysator at modtage en række projektbevillinger, både fra private og offentlige fonde/puljer hvilket betød, at centret i perioder kunne ansætte en daglig leder, der kunne holde en fast daglig åbningstid og koordinere centrets forskellige sociale aktiviteter og den individuelle rådgivning. Til centret var der tilknyttet cirka 20 frivillige til centrets aktiviteter samt 20-25 frivillige ressourcepersoner, der kunne fungere i fængslerne.

 

Løbende kontakt til ca. 60 indsatte og 40 eksindsatte etnisk minoritetsunge

Katalysator havde ultimo 2018 23 aktive frivillige mentorer med forskellig etnisk baggrund og aldre, som havde adgang til de indsatte i fængslerne. Centret har i alt haft op mod 700 mentorordninger med indsatte siden projektets start. Mange indsatte oplever ikke, at der er hjælp at hente i de eksisterende exit-programmer, som myndighederne kan tilbyde. Derfor henvendte de sig i stigende omfang til Katalysator for at få tilknyttet en frivillig ressourceperson, der kunne hjælpe dem videre. Vi havde løbende og i udgangspunktet haft kontakt til op mod 25 unge indsatte i Københavns Fængsler.

Ultimo 2018 havde vi mentorkontakt til 48 unge, der afsonede i andre fængsler over hele landet. Udenfor fængslerne var der kontakt til ca. 30 tidligere indsatte, primært gennem de frivillige mentorer, som opbyggede et tillidsforhold til de enkelte indsatte helt tilbage i varetægtssituationen.

Ud over at organisere mentorordningen, bestod den måske væsentligste del af undertegnedes arbejde sammen med tre frivillige at afholde fire ugentlige gruppesamtaler på præstekontoret (væk fra fløjene). Otte indsatte fra målgruppen deltog hver gang. Vores mentees havde førsteret til deltagelse i grupperne, som derudover blev suppleret med andre indsatte, der ønskede at forlade det kriminelle liv. Der var permanent en lang venteliste til grupperne.

K-eftermiddage

Endvidere blev der holdt månedlige K-eftermiddage i Center Katalysator for indsatte fra fængsler i hele landet, som var en del af projektet, dog primært fra åbne fængsler og pensioner på Sjælland. Her kunne de unge møde deres mentor og undertegnede. Målet med disse K-eftermiddage var for det første at bevare det fællesskab og den tillid, der allerede var skabt mellem indsatte og frivillige under varetægten, og at fastholde og inspirere hinanden til et aktivt medborgerskab efter afsoning. Hver gang var der oplæg til diskussion om emner, der interesserede de unge. En del unge fra forskellige NGOer med relevans til Katalysators arbejde har fortalt om deres arbejde. Der har desuden været paneldebat om Jesus i islam, jødedom og kristendom. Hvilken betydning har Jesus og julen i de tre religioner? (med oplæg ved rabbiner Jair Melchior, imam Fatih Alev og sognepræst Per Ramsdal), Dostojevskijs roman, Forbrydelse og Straf (v. Niels Tvilling), Hassan Bashir fortalte om sit liv som fodboldspiller, Ali Salanti, prof. på KU fortalte om, hvordan hans malariaforskning ledte ham til en mulig kur for mod kræft, lederen af den libanesiske NGO, Relief & Reconciliation om organisationens arbejde i Libanon nær grænsen til Syrien, besøg i Skt. Johannes Kirke ved undertegnede etc.

Formålet med al fængselsarbejdet var at påvirke de unges værdier og adfærd ved at give dem en følelse af, at de havde en fremtid. Når de frivillige mentorer besøgte de unge i fængslerne, når vores frivillige dannede netværk med de indsatte ved arrangementer i centret, så mødtes de unge med tillid og oprigtig interesse i at lære dem at kende. Mentorerne talte med dem om deres ståsted i livet – både værdimæssigt og i forhold til hvad der skulle ske, når de blev løsladt. I de samtaler havde de også mulighed for at opfange eventuelle radikaliseringstendenser på et tidligt tidspunkt og arbejde med disse tendenser, så de ikke blev udviklet, men blev vendt og stoppet.

Vores erfaringer viser, at det langt hen ad vejen er samme metoder, der skal anvendes for at få unge, der bevæger sig henholdsvis i en kriminel og en radikaliseret retning ind i sunde fællesskaber. Det gælder om for de unge at få opbygget et selvværd, en social accept, så de kan føle, at de hører til i vores samfund. Dette skal først og fremmest gøres gennem menneskelige relationer, gensidige tillidsforhold og fællesskaber med andre unge, der er optaget af andre ting og har andre værdier i tilværelsen.

Ressourcepersoner

Ressourcepersonerne blev visiteret og udvalgt efter kompetence, bl.a. evne til nærvær, samtale og refleksion og gennemgik opkvalificerende kurser, hvor de bl.a. blev undervist omkring de regler, der omgav deres arbejde med indsatte, herunder sikkerhed, tavshedspligt mm. Undervisere har bl.a. været en fængselsbetjent, en jurist, en hospitalsimam og undertegnede.

Desuden var der regelmæssigt (gennem månedlige supervisionsaftener og individuel rådgivning) mulighed for udveksling af erfaringer mellem ressourcepersoner og undertegnede. Dertil kommer halvdagssupervisionskurser (ca. to om året) med de to tidligere fængselspræster og uddannede supervisorer, Elmo Due (lektor i sjælesorg på pastoralseminariet) og Jakob Arnbjerg som undervisere.

Institutionschef, Bente Liljeroth i Blegdamsvejens Arrest tog ca. en gang om året imod de nye frivillige mentorer, viste dem rundt og fortalte om fængslet. Det samme gjorde hun for gruppen af konfirmander fra Skt. Johannes Kirke.

De frivillige i Katalysator var ressourcestærke og kvalificerede til arbejdet. Flere havde i forvejen erhvervet erfaringer med unge kriminelle. Gruppen af frivillige inkluderede bl.a. socialrådgivere, pædagoger, læger, psykologer, præster, jurastuderende, selvstændige erhvervsfolk, IT-medarbejdere og andre universitetsstuderende.

Aktiviteter i Katalysator bestod af følgende elementer:

Individuel hjælp og rådgivning:

  • beskæftigelses- og uddannelsesvejledning, jobsøgning etc.
  • social- og juridisk rådgivning, gældsrådgivning
  • tilbud om samtaler med socialrådgiver, sjælesørger etc.
  • hjælp til at finde praktikplads, virksomhedspraktik eller job med løntilskud
  • etablering af positive relationer mellem den unge og forældrene

Sociale aktiviteter (netværksopbyggende):

  • uformelt samvær, fælles madlavning og spisning, årlige udflugter
  • små fællesskaber (selvhjælpsgrupper, samtale-aktivitetsgrupper)
  • debatarrangementer med deltagelse af andre unge (med tematisering af områder, de unge aktuelt er optaget af).
  • Gademæglerkursus i samarbejde med Ungdommens Røde Kors – et særligt designet
  • kursusforløb, der inkluderer ikke-voldelig kommunikation. Kurset bestod af tre moduler, hver af dem over tre hele lørdage. Deltagerne opnåede et diplom ved afslutning af forløbet.
  • Libanontur i samarbejde med Relief & Reconciliation Lebanon (R&R). En gruppe bestående af fire unge eks-indsatte og frivillige mentorer med forskellig etnisk baggrund opholdt sig fra den 14.-28.august 2016 på fredscentret i Bkarzala i Akkar-regionen, oprettet af Relief & Det var vores plan at fortsætte disse projekter i Mellemøsten med grupper bestående af både eksindsatte og mentorer.
  • Reconciliation Lebanon. Deres opgave var sammen med lokale unge at skabe fristeder i form af legepladser for syriske flygtningebørn og -unge. Projektet blev støttet af Mellemfolkeligt Samvirkes Unge-Mellemøstpulje og to københavnske kirker.
  • Katalysator startede i 2017 i samarbejde med Cocain Anonymous en samtalegruppe om stofmisbrug for at inddrage vores unge deri. Ultimo 2018 var denne gruppe vokset til 11 forskellige fællesskaber for stofmisbrugere. Initiativ til grupperne blev taget af en af centrets eksindsatte. Grupperne mødes en gang i ugen for at støtte og hjælpe hinanden. En spørgeskemaundersøgelse viser, at grupperne har stor succes med at få de unge ud af deres
  • stofmisbrug – også mange, der har prøvet flere andre behandlingsformer.

Mentorordningernes og gruppesamtalernes betydning

Mentorordningerne har vist sig at have en positiv virkning på de unge, herunder også flere, der i forvejen var opgivet af både kriminalforsorgen og kommunen. Det er vores erfaring at de ugentlige studiegrupper styrkede den positive virkning, som de individuelle relationer har på de indsatte.

Studiegrupperne tog forskellige samfundsmæssige og eksistentielle emner op og fik de indsatte til at bidrage til diskussionen. Der var som regel et oplæg til diskussion. Andre gange tog diskussionen blot fart helt af sig selv. Vi har haft emner oppe som: Hvad er godt/dårligt ved det danske samfund? Hvilke muligheder har jeg i det danske samfund? Hvilke værdier er vigtige i mit liv? Hvad betyder klimaforandringerne? Forskelle og ligheder mellem islam og kristendom. Når ikke vi havde et fast emne, tog vi problemstillinger op, der havde været aktuelle siden sidst. Det handlede oftest om global politik og økonomi. Trump og Putin var et yndlingsemne. Det kunne også være en spændende dokumentar, som en af de indsatte havde set på TV, og som han gerne ville fortælle om. Oplæggene holdtes enten af de indsatte selv eller af den frivillige eller undertegnede. Det skete også, at vi tog en runde, så alle deltagere fik mulighed for at holde et minioplæg om et aftalt emne.

Målet med grupperne var at give rum til refleksion over de indsattes egen situation og mulige veje frem. Det er vores erfaring gennem årene, at samtaler om forskellige emner kan øge de indsattes selvværd og tro på, at de har noget at bidrage med og kan gøre sig gældende i forhold til ikke-kriminelle unge. Samtidig tjener samtalerne til at opbygge fællesskaber mellem de indsatte, der tager afsæt i ønsket om at skabe sig en tilværelse uden kriminalitet efter endt afsoning. Ved at spejle sig i andres drømme og ønsker for fremtiden, kan den enkelte finde inspiration til at udvikle sin egen vej i en positiv livsbane.

Med mellemrum blev der kørt iværksætterkurser for de unge med en af vores frivillige mentorer som underviser. Han underviser også ledige i kommunen og havde designet et særligt forløb for vores målgruppe i fængslet. De unge var meget optaget af disse kurser. Det var vores mening, at vi også ville starte regnskabskurser i grupperne.

De individuelle samtaler og studiegrupperne gav de unge en oplevelse af ikke at være klienter i et system, men først og fremmest samtalepartnere. Dermed kunne de blive mere åbne omkring deres kriminalitet. Her kunne man tale om alting – også det man ikke kunne snakke med andre om. Undertegnede var sammen med de to frivillige mentorer, der fast deltog i gruppesamtalerne, gået i gang med et mindre forskningsprojekt, hvor vi interviewede nogle af de unge indsatte, der havde en mentor og deltog eller havde deltaget i studiegrupper – for at undersøge, hvilken betydning kombinationen af individuelle samtaler og gruppesamtaler havde for de unge.

Som en indsat udtrykte det: ”Her er vi lige. Her bliver vi mennesker, føler os frie.” En stor del af gruppedeltagerne deltog også i mine gudstjenester. En af dem blev døbt under en højmesse i kirken. Dåb ved en højmesse har ikke fundet sted i de 30 år jeg har arbejdet i fængslet. Hele den gruppe dåbskandidaten deltog i, var tilstede ved gudstjenesten og ved den efterfølgende dåbsfest.

Vi har ikke mulighed for at gå ind og se på recidiv-procenten for de unge, vi arbejdede med. Det er meget ressourcekrævende og vanskeligt. Det ved alle sociale organisationer, der arbejder med udsatte. Men vi kunne lytte til, hvad fængselspersonale, socialrådgivere, skolelærere og de unge selv fortæller os. Og vi kunne konstatere, at der skete en positiv udvikling hos de fleste af vores unge, og at de hurtigt kom videre i systemet og efter afsoning videre med uddannelse og/eller arbejde. Ofte har de også bevaret kontakten med de frivillige i ganske lang tid. Og vi hører ofte fra indsatte, der er kommet videre med deres liv, også flere år efter.

Samarbejde

Katalysator har samarbejdet med en række partnere, både offentlige og private:

Jobcentre, socialforvaltninger, SSP-Indre Nørrebro, Ressourcecenter Ydre Nørrebro, Røde Kors, Askovfonden, Verdenskulturcentret, HighFive, Den Runde Firkant (Sundhedsrummet), Sammenholdet. Der samarbejdes og koordineres endvidere med Direktoratet (og områdekontorerne) for Kriminalforsorgen og Kriminalforsorgen i Frihed (KIF) og med præster i hele landets lukkede og åbne fængsler. I forhold til radikalisering samarbejdes med Vink og Dignity.

 

Medarbejderes aktiviteter

Katalysators medarbejdere (inklusiv undertegnede) har gennem årene holdt mange foredrag i forskellige sammenhænge udenfor centret bl.a. om centrets arbejde, radikalisering, kriminelle unge, bandekriminalitet. Katalysator har også modtaget mange grupper i centret, bl.a. projektgrupper og organisationer, der arbejder med unge kriminelle og kirkelige grupper både fra Norge, Sverige og Danmark, der ønskede at høre om centrets arbejde. Dertil kom enkeltpersoner, der skrev opgaver, specialer og PHD-afhandlinger og ønskede rådgivning eller interviews.

Undertegnede har desuden flere gange undervist i direktoratet for kriminalforsorgen og på fængselsbetjentenes efteruddannelse om radikalisering og har holdt to foredrag på Rigshospitalet om bandekriminalitet og traumer. Jeg kunne og kan stadig også tilkaldes til traumecentret i forbindelse med indlæggelse af bandemedlemmer.

Desuden har jeg siddet i Vestre Fængsels udvalg om bekymringsindberettede indsatte samt Direktoratets Sagkyndige udvalg. Jeg blev undertiden sendt ud til indsatte, som ingen andre kunne kommunikere med, for at få et indtryk af, om den indsatte havde radikaliserede tendenser. Dertil kommer, at jeg ofte blev kontaktet af fængselspræster, der havde brug for gode råd i forhold til indsatte med muslimsk baggrund eller i forbindelse med ansættelse af en imam. Katalysator har et meget stort netværk, også i de muslimske miljøer og er derfor ofte blevet brugt til at pege på egnede kandidater til at arbejde som fængselsimamer, senest i det nye Storstrøms Fængsel. Undertegnede var endvidere den, der godkendte bøger med et islamisk indhold der blev købt af imamen i Vestre Fængsel.

Katalysators status i dag

Den negative respons på Katalysators vores fondsansøgninger ultimo 2018 betød, at Katalysator ikke længere kunne bevare sine lokaler. Katalysator kan dog fortsat bruge lokalerne efter aftale med de nye lejere, når der er plads.

Katalysator har også tidligere fungeret uden egne lokaler, herunder de tre første år af centrets levetid. Vi anser derfor ikke den økonomiske og lokalemæssige situation som nogen væsentlig hindring for Katalysators fortsatte arbejde.

Der findes ikke andre lignende projekter som Katalysator, der kombinerer mentorordninger/og gruppesamtaler specielt for etnisk minoritetsunge, mens de unge sidder varetægtsfængslede og følger dem videre gennem afsoning frem til løsladelse.

Derfor er vi meget kede af, at vi ikke længere har direkte adgang til fængslerne, men må nøjes med at arbejde udenfor.

 

Lissi Rasmussen, dr.theol.

  1. sept. 2019

Læs mere om:

Hvem

Hvad

Hvorfor

Hvordan